Månedsarkiv: december 2011

juleboller

Juleboller

Det er jul, og til jul skal vi selvfølgelig have juleboller. Det er gode kraftige boller der smager af væsentlig mere end almindelige traditionelle boller, og bliver ikke tørre som med andre boller. Det skyldes primært fløden.

Ingredienser til juleboller

Du skal bruge følgende til opskriften på juleboller.

  • 3 dl lun mælk.
  • 1 dl fløde.
  • 75 g margarine.
  • 75 g gær.
  • 2 dl flydende honning.
  • Ca. 600-700 g mel.
Opskrift er inspireret fra webopskrifter.

Fremgangsmåde for juleboller:

Mælken varmes op, enten i gryden eller bare lidt tid i mikroovnen – bland fløden i mælken og smuldr gæret i blandingen. Varm margarinen op så det smelter, og hæld det i blandingen. Pisk rundt til gæren er helt opløst. Hæld honningen i, og rør lidt mere rundt.

Til sidst kommer du melet i, og ælter det hele godt sammen. Vi plejer altid at bruge vores røremaskine og lader den køre nogle minutter, så det bliver æltet godt og grundigt sammen. Dejen skal gerne blive smidig og luftig. Form julebollerne i den størrelse du synes, gør dem gerne lidt mindre, for de hæver ret meget.

Lad dem hæve i 45 minutter. Sæt dem i ovnen på 200 grader og giv dem cirka 10 – 15 minutter til de er gyldenbrune.

Dette er klart yndlingsbollerne i hjemmet, og det er jo kun jul en gang om året, så en omgang juleboller skal på bordet.

juleboller

juleboller

Gryderet med svinekød i tern

Gryderetter er altid lækre – mest fordi de altid giver noget lækkert mørt svinekød. Der er tidspunkter hvor mørt er godt, og tidspunkter hvor hårdt er godt – men i en gryderet, der er mørt målet.

Denne opskrift på en gryderet med svinekød i tern er super nem at lave og kan passe sig selv i de 30 – 45 minutter den skal stå og simre.

Fremgangsmåde

Du tager svinekødet og hælder det ned i gryden – tilsæt evt en lille spiseskefuld olie, bør dog ikke være nødvendigt, da svinekød har det med at være godt fugtigt.

Hæld et glas champignoner ned til svinekødet – eller hvis du vil gøre det endnu mere lækkert, vasker du et par friske champignoner og skærer dem i skiver og hælder dem ned i gryderetten.

Svits svinekød og champignoner til svinekødet er godt brunt nede i gryden og tilsæt derefter en dåse flåede tomater, en omgang pølser (gerne rigtige pølser fremfor de elendige dåsepølser). Hæld et lille glas vand ved, lidt salt og peber – og lad det nu koge op og simre i 30 – 45 minutter.

Julekringle

En af vores bedste juletraditioner er julekringle. Det er lækkert bagværk, som skal på bordet hver år. Ikke verdens sundeste opskrift – men det smager himmelsk. Opskriften på julekringle kommer fra svigermor, og smager allerbedst når den er lunet lidt.

Julekringle ( 1 stang )

  • 25 g gær
  • 1 spsk flormelis
  • 190 g margarine
  • 250 g mel
  • 1/2 dl mælk
  • 1 æg
  • (evt 1-2 tsk kardemomme)

Fyldet til julekringlen

  • 120 g margarine
  • 120 g melis (gerne flormelis)
  • Marcipan
  • mandelessens (pas på ikke for meget.)

Margarinen smuldres i melet, gæren udrøres i den lune mælk og tilsættes med det øvrige. Hæver 30 min.
Rulles derefter ud – kan med fordel gøres direkte i bagepladen. Derefter smørres fyldet på, og marcipanen smuldres ovenpå fyldet. Luk enderne lidt ind over, derefter foldes siderne indover. Hæver igen i 30 min. Pensles med vand og drysses med hakkede nødder og perlesukker (eventuelt brun rørsukker).
Bag julekringlen ved ca 200 grader.

Server din nybagte lækre julekringle en 15 – 20 minutter efter du har taget den ud, og du får hvem som helst af dine gæster i julestemning.

Chokoladekage med kærnemælk

Chokoladekage bliver bare bedre med kærnemælk – og jeg kan godt fortælle en hemmelighed, denne chokoladekage er ikke særlig sund eller fedtfattig – den er en bombe af kulhydrater, men man må godt smovse lidt en gang imellem.

Luna havde fødselsdag den anden dag, og vi skulle have gæster både lørdag, søndag og mandag – så denne enkle chokoladekage med kærnemælk var ideel, da den er supernem at lave og kan holde sig lækker i flere dage.

Opskriften på chokoladekage med kærnemælk indeholder:

  • 600 gram mel
  • 600 gram sukker
  • 1 liter kærnemælk
  • 3 tsk. Natron
  • 6 spsk. kakaopulver
  • 1 1/2 dl olie

Det hele skal bare blandes sammen i en skål, jeg plejer at bruge vores røremaskine og så skal den ellers bare køre indtil alle ingredienser er blandet godt sammen og er en meget flydende dej.

Derefter skal chokoladekagen bare bages i ovnen cirka 35 minutter på 200 grader.

Jeg pyntede chokoladekagen med lilla glasur, som jeg havde blandet selv. Det var lavet med lidt kogende vand, flormelis og så rød og blå farve blandet sammen. Jeg lod den lilla glasur tørre i et køligt rum, og derefter pyntede jeg med en lyserød frostings. Det gav følgende resultat med fødselsdagskagen.

chokoladekage med kærnemælk

chokoladekage med kærnemælk

chokoladekage

chokoladekage

Jeg lavede to chokoladekager på en gang, men pyntede dem lidt forskelligt – ligesom for at forsøge at skabe mig den bedste fødselsdagskage til Luna. Herunder kan du se den chokoladekage jeg pyntede som en pige. Proportionerne er måske ikke helt på plads.

fødselsdagskage

fødselsdagskage

Men denne opskrift på chokoladekage med kærnemælk er i hvert fald blevet godkendt af hele familien.

skærebræt fra Piet Hein

Skærebræt fra Piet Hein

skærebræt fra Piet Hein

skærebræt fra Piet Hein

Du har behov for et ordentligt skærebræt, og Piet Hein er både æstetisk og praktisk på samme tid.

Stress og travle tider er noget der præger os alle. Man betaler i dyre domme for indretningsarkitekter der kommer med forslag til en mere afslappet hverdag for alle, store som små.

Men midler mod stress og travle tider behøver ikke at koste en formue. Med et skærebræt fra denne dansker designer vil jeres hjem få nyt liv og en enestående glød, for søger man et friskt men diskret pust til køkkenet, kan et skærebræt fra Piet Hein give jer netop det. Endnu en gang har han skabt produkter så unikke og enkle at de kan passe ind i ethvert køkken.

Fleksibilitet

Skærebrætterne er fremstillet af nøje udvalgt teaktræ med henblik på en perfekt sammensætning og ultimativ holdbarhed. Vore veluddannede medarbejdere har med flere års erfaring sikret, at træet beholder sin styrke og kraft som kun naturen kan skænke det. Derudover garanterer træets styrke et yderst varieret brug af træet uden begrænsninger, da både tilberedning og tilskæring af kød, brød og grøntsager passer til netop et skærebræt fra Piet Hein.

Under designprocessen var fleksibilitet i højsædet. Derfor kan Piet Heins skærebrætter bruges til meget andet end blot madlavning. Udformningen og designet gør at det er ideelt til servering og anretning til hverdag såvel til særlige lejligheder.