gufferier.dk

Sund pasta ret

Sund pasta er faktisk nem at lave og denne opskrift med kylling og pasta kan laves på forskellig vis.

Den sundeste form for pasta er fuldkornspasta, da de er noget grovere end de traditionelle man kender. Derfor anbefaler jeg også at du bruger det til denne pasta ret. Og kylling er også noget af det sundeste kød, på højde med fisk, så dette er en god sund pastaret.

Pasta i strimler

Jeg anbefaler til denne pastaret at du bruger dem der kommer i strimler. Det er ofte kaldet fettuccine, fresca eller tagliatelle. Det er stadigvæk bare hvedemel og æg blandet sammen. Det er dog mere traditionel italiensk pasta end fx skruer eller andre former som man ser nutildags.

Ingredienser

  • Light pikant ost (eventuelt Philadelphia Original eller light)
  • Vand
  • Kylling stykker
  • Cherry tomater
  • Rød peber
  • Broccolli (gerne i buketter)
  • Bacon i tern
  • Frisk pasta (eller fuldkornspasta)
  • Revet ost

Fremgangsmåde

Først skærer du alle grøntsagerne i små stykker. Her tænker jeg cherry tomaterne og rød peber. Herefter skal broccolli blancheres. Dette gøres ved at du koger noget vand og dypper broccollien i det kogende vand en 1 til 2 minutter. Når det har kogt i de 2 minutter, skyller du det i koldt vand lige efter.

Nu kan du så koge din friske pasta så det er klart.

Smid nu bacon på panden og steg det godt igennem. Dernæst smider du kylling stykker på panden og giver dem en god lys brun overflade. Tag bacon og kyllingstrimler eller kyllingstykker af igen.

Nu putter du cirka en hel pikant ost eller Philadelphia light på panden og tilsætter noget vand. Det skal være rimelig flydende, men stadig ikke være gennemsigtigt. Det koger du op og tager det så panden af komfuret.

Find god skål hvor du starter med at putte det friske pasta i bunden og så resten af ingredienserne ovenpå. Hæld til sidst din blanding af pikant ost og vand over. Tag gerne noget revet ost og strø ud over hele bunken af pastaretten.

Sæt nu det hele i ovnen, som du stiller på 200 grader. Lad det stå i ovnen til den revede ost er lysbrun.

Tag det ud af ovnen og nyd en fantastisk god og sund pasta ret.

Speak Your Mind

*