Tag-arkiv: fiber

Fiberfranskbrød – sund franskbrød med fiber

Fiber er det nye sort. Jo mere fiber du kan få i dit fiberfranskbrød, jo bedre. Jeg har ikke forstået, hvorfor flere pizzarier, bagere og grillbarer ikke har fået øjnene op for, at de skal bage deres brød med fiber. Det kan i nogle tilfælde blive lidt mere tungt / tørt at spise – men til gengæld er det også mere sundt, godt for kroppen og fordøjelsessystemet.

Mit fiberfranskbrød

Fiberfranskbrød

Opskrift på Fiberfranskbrød

Dette er en opskrift på fiberfranskbrød, som jeg har forsøgt mig frem med – og de første mange gange blev det ikke særlig vellykket, men i stedet tørt og meget tungt. Mængden af ingredienser er meget vigtig, da der skal ikke ret meget til, før det ender galt.

Ingredienser til 2 franskbrød

3 dl ymerdrys
5 dl lunkent vand
50 g gær
1 spsk. honning
2 tsk. salt
3 dl yoghurt naturel eller A38
300 g fuldkornshvedemel
550-600 g hvedemel

Det er en lidt speciel opskrift på fuldkornsfranskbrød – men prøv den, det giver pote til eftermiddagskaffen, eller aftenskaffen. Det kan også bruges til en god salat eller suppe.

Fremgangsmåde til fiberbrødene

Du luner vandet og hælder ymerdrysset i. Det lader du stå i en 20 minutters tid, så det kan blive godt opløst i vandet. Smuldr derefter gær i, lidt honning, salt og til sidst youghurt eller A38. Rør det godt sammen.

Sæt æltemaskinen i gang, og kom lidt efter lidt hvedemel og fuldkornsmel i. Det skulle gerne ende med en rimelig klistret franskbrødsdej. Det kommer du i to franskbrødsskåle.

Sæt dem til at hæve i 1 times tid. Pensl dem efterfølgende med vand og rids dem lidt med en skarp kniv.

Franskbrød med fiber

Franskbrød med fiber

Fiberfranskbrødene skal have 35 minutter i ovnen ved 210 grader på den nederste rist. Tag dem ud af ovnen og ud af formene – hvorefter du giver dem 10 minutter igen i ovnen, stadig ved 210 grader.

Herefter står du nu med 2 lækre fiberfranskbrød, der er sunde og kan bruges til lidt af hvert – men allerbedst er de nu med en god ost og glas mælk til. En fantastisk opskrift på sund brød.

opskrifter med fiber

En sund uges opskrifter

Camilla har fået født vores 2. datter, Nova Nynne – og som de fleste andre gravide, har der selvfølgelig sat sig lidt kilo. Derfor har vi sat et par ugers program sammen med opskrifter, og tænkte det lige skulle deles med jer andre.

Fiber og grovt

opskrifter med fiberEn af de ting som vi har lagt meget vægt på i denne uge med sunde opskrifter er, at alting skal være med fokus på fiber eller grovt brød. Der har været alt for meget hvidt brød og almindelig pasta. Det skal være slut. Så der er indkøbt grovt – rugmel, speltmelt og grove rundstykker. Vi vil fortsat nyde livet som vi plejer – men bare justere lidt ind på tingene.

Sunde opskrifter i en uge

Vi forsøger altid at spise sundt, og laver næsten altid sunde opskrifter – men det at få det skrevet ned for en hel uge, gør også at man kan lave en indkøbsliste for en hel uge – hvilket er meget besparende.

 Aftensmad Tilbehør 
 Mandag Fiskefrikadeller Grønt, bønner, brocoli
 Tirsdag Fuldkornspizza Grønt og skinke
 Onsdag Kyllingsalat Fuldkornspasta, brocoli
 Torsdag Bøf / Steak Kartofler, grønt og salat
 Fredag Kyllingbryst ovnbagt Kartofler, grønt og salat
 Lørdag Lasagne Fuldkornsplader, oksekød og salat
 Søndag Lasagne – ” –

Som du ser, så er det ganske almindelige opskrifter, som alle kan lave og ikke alt for besværlige opskrifter som man typisk finder i alle ugebladene. Dette er forståeligt, og i vores hverdag kan vi sagtens overskue disse sunde opskrifter.