Denne porre og kartoffel suppe er en opskrift som rigtig mange bruger til at tabe sig med. Det er ofte brugt som en kur, hvor du ikke spiser ret meget andet end denne suppe, dag ud og dag ind i en uges tid. Det er en ret så hård kur – men for nogle har vist sig ret effektiv. Så nu får du lige opskriften på en sund porresuppe, eller kartoffelsuppe om du vil.
Ingredienser
250 g kartofler skrælles og skæres i små stykker
2 porrer rengøres og skæres i skiver
1 l buillion (urte eller okse).
1 tsk tørret timian
lidt peber
1 dl cremefine.
Kartofler og porrer koges meget møre i buillionen, der tilsættes timian og lidt peber, det afkøles lidt og blendes meget fint(ingen klumper).
Hældes tilbage i gryden igen, cremefine tilsættes og suppen smages til med evt mere timian/peber og salt. Kan du klare lidt flere kalorier og vil du gerne have lidt fyld i suppen, kunne lidt kogte nudler være ok. Husk et stykke af det gode brød dertil.
Enkelt stående ret hvis man skal tabe sig (2 personer ).
Men også rigtig god som forret hvis du skal have gæster.