Tag-arkiv: rugboller

langtidshævet brød

Langtidshævet brød

Førhen havde jeg tit problemer med, at mit brød blev ufattelig tørt, men løsningen var simpelthen at lave noget langtidshævet brød. Siden da, har jeg kunne lave langtidsholdbar brød, som flere dage efter stadig er dejlig blød og lækkert at spise.

Langtidshævet brød med fuldkorn

Fuldkornsbrød er klart det mest sunde alternativ, og langt bedre end brød med hvedemel – det skal man faktisk så vidt muligt holde sig fra. Fuldkorn er altid bedre og mine boller og brød bliver altid fyldt med diverse grove kornsorter, fx groft grahamsmel, fuldkornshvedemel og groft rugmel. Det er bare et sundere alternativ, og det kan vi godt lide her på denne blog.

Opskrift på langtidshævet brød

Nu til opskriften på det langtidshævede brød med fuldkorn. Denne gang vil jeg prøve at lave et fuldkornsbrød, der skal bruges på den pizzasten (bagesten) jeg fik til min grill den anden dag i farsdagsgave. Opskriften skal normalt bruges til noget der ligner et rugbrød, men dette bliver i stedet små rugboller, som jeg forventer bliver perfekte tilbehør til de grillspyd vi skal lave. De bliver en fin erstatning for de snobrød vi plejer at bage.

Ingredienser til langtidshævet brød

250 g fuldkornshvedemel

250 g grahamsmel

4 dl vand

5 g gær

1 spsk salt

1 spsk honning

Fremgangsmåde

Du starter med at varme vandet en smule op – ikke for varmt, for så dræber du gæren. Derefter opløser du gæren i vandet. Jeg plejer at bruge en gaffel til lige at røre rundt, så går det lidt hurtigere.

Tilsæt derefter lidt efter lidt melet, saltet og en smule honning (giver sådan en lækker sød smag til langtidshævet brød).

Nu skulle du gerne have en god klump dej, det gør ikke noget, at det er lidt klistret endnu – bare du har en fast klump.

langtidshævet brød

langtidshævet brød

Nu kommer processen så, hvor det skal hæve i lang tid – hvilket jo er pointen med at det er langtidshævet brød. Lad det meget gerne hæve natten over, så plejer du at få det bedste resultat. Jo længere tid, jo bedre – med måde, for det skal jo ikke ligge i flere dage. Du kan også vælge at stille det et godt lunt sted, så kan du godt bare lade det langtidshæve i en 4 – 5 timer i stedet.

Langtidshævet brød på en bagesten

Når det langtidshævede brød har hævet natten igennem, tænder jeg godt op i bålstedet og sørger for at bagestenen bliver rigtig varm. Den skal gerne ligge en halv times tid i de varme gløder. Det bedste du kan gøre, er så at ligge brødet på bagestenen og sætte et låg hen over, så der kommer en form for indirekte varme. Der skulle gerne blive omkring 200 grader derinde. Nu har jeg delt dette brød op i små rugboller, så de skal ikke have nær så lang tid som et rigtigt groft rugbrød.

langtidshævet brød med fuldkorn

Langtidshævet Rugbrød

Mine rugboller blev klar på en 20 – 30 minutter og hvor var det bare verdens bedste langtidshævede brød.