Tag-arkiv: langtidshævet brød

Pitabrød af den grove slags

Grov pitabrød er altid et hit herhjemme – børnene elsker at kunne vælge deres fyld, og for selvfølgelig altid pitabrødet fyldt mere end godt er. Vi bager altid en grov pitabrød opskrift, da det er væsentlig sundere og smager, synes vi, også meget bedre.

Ingredienser

  • 3 dl vand
  • 2 1/2 dl yoghurt naturel,A38 eller kærnemælk
  • 1 tsk salt
  • 50 g gær (vil du have en langtidshævet dej,som hviler på køl til dagen efter, så brug kun ca 12 g )
  • 11/2 spsk god olie
  • 200g grahamsmel
  • 100 g groft hvedemel

Almindelig hvedemel tilsættes til dejen er ikke alt for klistret. Gæren røres ud i væsken, olie, salt og det grove mel tilsættes, æltes godt, derefter tilsættes passende mængde hvedemel.

Vil du langtidshæve din dej, så kom den i en ikke for lille skål med låg(den hæver jo) sæt den i en plastpose og luk godt for den (som sikkerhed så du ikke har dej i hele køleskabet) og ja, så sætter du den på køl til næste dag.

Skal du bruge din dej med det samme, så lad den lige hæve 45 min inden.

Det næste gælder også langtidshævet dej :

Dejen formes til 5-7(efter behag og sult) store flade boller,lægges på bageplade og hæver tildækket 30 min.
Pensles med mælk (har du lyst kan du drysse med sesamfrø,;solsikke/græskarkerne,hørfrø ,hvedekerner eller andet.) Brødet sættes i forvarmet ovn 250 grader og bager 4 min,derefter sættes ovnen ned på 200 grader og bager ca 12-16 min.

Efter bagning pakkes brødet i et viskestykke/r så bliver de dejlig bløde.
Fyld og dressing tilpitabrød finder du under tilbehør.

langtidshævet brød

Langtidshævet brød

Førhen havde jeg tit problemer med, at mit brød blev ufattelig tørt, men løsningen var simpelthen at lave noget langtidshævet brød. Siden da, har jeg kunne lave langtidsholdbar brød, som flere dage efter stadig er dejlig blød og lækkert at spise.

Langtidshævet brød med fuldkorn

Fuldkornsbrød er klart det mest sunde alternativ, og langt bedre end brød med hvedemel – det skal man faktisk så vidt muligt holde sig fra. Fuldkorn er altid bedre og mine boller og brød bliver altid fyldt med diverse grove kornsorter, fx groft grahamsmel, fuldkornshvedemel og groft rugmel. Det er bare et sundere alternativ, og det kan vi godt lide her på denne blog.

Opskrift på langtidshævet brød

Nu til opskriften på det langtidshævede brød med fuldkorn. Denne gang vil jeg prøve at lave et fuldkornsbrød, der skal bruges på den pizzasten (bagesten) jeg fik til min grill den anden dag i farsdagsgave. Opskriften skal normalt bruges til noget der ligner et rugbrød, men dette bliver i stedet små rugboller, som jeg forventer bliver perfekte tilbehør til de grillspyd vi skal lave. De bliver en fin erstatning for de snobrød vi plejer at bage.

Ingredienser til langtidshævet brød

250 g fuldkornshvedemel

250 g grahamsmel

4 dl vand

5 g gær

1 spsk salt

1 spsk honning

Fremgangsmåde

Du starter med at varme vandet en smule op – ikke for varmt, for så dræber du gæren. Derefter opløser du gæren i vandet. Jeg plejer at bruge en gaffel til lige at røre rundt, så går det lidt hurtigere.

Tilsæt derefter lidt efter lidt melet, saltet og en smule honning (giver sådan en lækker sød smag til langtidshævet brød).

Nu skulle du gerne have en god klump dej, det gør ikke noget, at det er lidt klistret endnu – bare du har en fast klump.

langtidshævet brød

langtidshævet brød

Nu kommer processen så, hvor det skal hæve i lang tid – hvilket jo er pointen med at det er langtidshævet brød. Lad det meget gerne hæve natten over, så plejer du at få det bedste resultat. Jo længere tid, jo bedre – med måde, for det skal jo ikke ligge i flere dage. Du kan også vælge at stille det et godt lunt sted, så kan du godt bare lade det langtidshæve i en 4 – 5 timer i stedet.

Langtidshævet brød på en bagesten

Når det langtidshævede brød har hævet natten igennem, tænder jeg godt op i bålstedet og sørger for at bagestenen bliver rigtig varm. Den skal gerne ligge en halv times tid i de varme gløder. Det bedste du kan gøre, er så at ligge brødet på bagestenen og sætte et låg hen over, så der kommer en form for indirekte varme. Der skulle gerne blive omkring 200 grader derinde. Nu har jeg delt dette brød op i små rugboller, så de skal ikke have nær så lang tid som et rigtigt groft rugbrød.

langtidshævet brød med fuldkorn

Langtidshævet Rugbrød

Mine rugboller blev klar på en 20 – 30 minutter og hvor var det bare verdens bedste langtidshævede brød.