Tag-arkiv: sovs

Fedtfattig Brun Sovs

En god sovs kræver ofte en masse kærlighed – en fedtfattig brun sovs kan dog laves på 5 – 10 minutter. Men jo længere tid, jo mere kærlighed, og jo bedre smager sovsen ofte når den kommer på bordet (i hvert fald ifølge kokken).

Ingredienser til fedtfattig brun sovs

  • 3 dl. vand
  • En bouillon terning
  • 2 spsk. hvedemel
  • 1 dl. skummetmælk
  • salt og peber
  • evt. sort kulør

Tilberedning

Kog noget vand, hvor du tilføjer bouillon terningen. Kog det op, så bouillonterningen er helt opløst. Ryst hvedemelet sammen med mælken i en melryster – husk at give den gas når du gør det, der må ikke være nogen klumper tilbage. Derefter pisker du rundt i sovsen mens du hælder jævningen i. Så lader du din fedtfattige brune sovs koge i ca. 5 minutter og undervejs kan du lige hælde lidt brun eller sort kulør i gryden.

Til sidst smager du til med salt og peber. Hold lidt igen med saltet, kolesteroltallet skulle jo helst ikke for meget i vejret.

Herefter har du en god fedtfattig brun sovs, som ikke sætter sig på sidebenet. Det er sund fornuft og sund sovs.