Tag-arkiv: fedtfattig

Fedtfattig græsk kylling med feta

Vi holder meget af kylling her i hjemmet, specielt fordi kylling ikke indeholder fedt og man kan derved lave gode fedtfattige opskrifter med kødet.

Denne fedtfattige opskrift er hvad vi definerer som græsk kylling med feta.

Opskrift på græsk kylling

Denne opskrift er faktisk rigtig simpel at lave, og så får du noget helt fantastisk mørt kyllingkød ud af det.

500 gram kyllingbryst
3 dl ris
1 finthakket løg
5 dl vand
Hønsebouillon (blandes med vandet)
1 dåse flåede tomater
4 fed hvidløg

Du starter med at skære kyllingen i små stykker. Hælder lidt olivenolie ned i en stor gryde og svitser kyllingestykkerne. Når de er faste på overfladen, tager du dem op.
I den varme gryde hælder du de finthakkede løg og hvidløg i, svitser dem lidt. Tilsæt derefter ris, vand, hønsebouillon og de hakkede tomater. Til sidst i med kylling og så koger du det op.
Lad det småkoge i ca. 15 minutter.

Nu er det klar til servering. Pynt med feta i små stykker og oliven.

God appetit med denne lækre græsk kylling med feta.

Fedtfattige knækbrød

opskrift på knækbrødDen anden dag var vi i legeland med et par venner, og de havde tager hjemmelavede knækbrød med. De var helt fabelagtig gode, og måtte straks få deres opskrift. Den opskrift på knækbrød har vi modificeret lidt, så vi har nogle lækre fedtfattige knækbrød. Det er sikkert også noget man i de gamle handelsdage i Hamborg har haft med på ture rundt i Tyskland.

Opskrift på knækbrød


Ingredienser:

  • 1 dl. Havregryn
  • 1 dl. Sesamfrø
  • 1 dl. Hørfrø
  • 1 dl. Solsikkekerner
  • 1 dl. Græskarkerner
  • 3½ dl. Hvedemel
  • 2 dl. Vand
  • 1 dl. Olie
  • 1 Tsk. Bagepulver
  • 1 Tsk Salt

Opskriften er faktisk rigtig let at lave, da det hele mere eller mindre bare skal blandes sammen.

Vi lavede dejen i vores foodprocessor (hvem sagde Gertrud) og det gjorde det kun endnu nemmere.

Start med at hælde alle frøene i skålen, havregryn, sesamfrø, hørfrø, solsikkekerne og græskarkerner, hæld derefter hvedemel, salt og bagepulver i. Så hælder du under omrøring rundt vand og olie i – dette resulterer i en lækker dej som er rimelig nem at arbejde med.

Rul det hele ud på noget bagepapir, der burde være nok til to plader knækbrød. Et lille trick er at lægge det mellem to ark bagepapir og på den måde undgår du klistret på kagerullen.

Husk at skære dem ud inden du sætter dem ind i ovnen.

Oven skal stå på 200 grader, og skal have omkring 15 – 18 minutter.

Velbekomme.

Har du prøvet at lave fedtfattige knækbrød – hvad er din bedste opskrift på det? Giv gerne en kommentar herunder.

Fedtfattig Lasagne

Lasagne stammer jo oprindeligt fra Italien, hvor den faktisk blev brugt som en ret, hvor man kunne putte alle sine rester fra gårsdagens aftensmad. Tænker man sig om, kan man med denne opskrift godt lave en fedtfattig lasagne, som samtidig smager rigtig godt.

Oksekød i lasagnen opskrift

En god lasagne skal selvfølgelig være med oksekød, men hvorfor ikke prøve med fx svinekød eller kyllingekød – anderledes, ja, men hvorfor skal alting være så traditionelt. Denne opskrift på fedtfattig lasagne jeg vil vise her, bliver dog med oksekød.

Kødsauce

  • 1 løg
  • 3 gulerødder
  • 2 stilke bladselleri
  • 500 g hakket oksekød (jo lavere fedtprocent, jo bedre)
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 70 g koncentreret tomatpuré
  • 1 spsk oregano
  • salt
  • peber
  • 12 lasagneplader

Start med at skære løget i småstykker og svitse dem på panden. Lav derefter tern ud af gulerødder og selleri, som derefter kommes ned til løgene. Når det er godt svitset igennem, så hæld dåsen med hakkede tomater og tomatpuré i gryden – bring det i kog. Når det er godt varmt, så hæld oksekødet i gryden. Til sidst smager du til med oregano, salt og peber.

Bechamelsauce

  • 15 g smør
  • 2½ spsk hvedemel
  • ½ liter skummetmælk
  • salt
  • peber
  • muskatnød
  • 1 spsk rasp
  • 1 tsk oregano

Traditionel bechamelsovs er altid en vigtig del af fedtfattig lasagne, og for at gøre den så sund som mulig, så hold igen med alt for meget smør og hvedemel, og brug skummetmælk fremfor fed mælk.

Først smelter du smørret, og derefter rører du melet i. Kog mælken i fx mikroovnen og hæld det i under omrøring. Kog den igennem nogle minutter, og smag efter med salt, peber og muskatnød.

Nu kan du så begynde at lave lasagnen. Hæld lidt kødsauce og bechamelsause i, put et par plader på, og hæld igen noget kødsovs og bechamelsovs på. Fortsæt denne proces indtil der ikke er mere.

Drys noget revet ost, gerne fedtfattig ost, over lasagnen og sæt den i ovnen på 200 grader i 30 minutter. God appetit – en god opskrift på fedtfattig lasagne.

Fedtfattig Brun Sovs

En god sovs kræver ofte en masse kærlighed – en fedtfattig brun sovs kan dog laves på 5 – 10 minutter. Men jo længere tid, jo mere kærlighed, og jo bedre smager sovsen ofte når den kommer på bordet (i hvert fald ifølge kokken).

Ingredienser til fedtfattig brun sovs

  • 3 dl. vand
  • En bouillon terning
  • 2 spsk. hvedemel
  • 1 dl. skummetmælk
  • salt og peber
  • evt. sort kulør

Tilberedning

Kog noget vand, hvor du tilføjer bouillon terningen. Kog det op, så bouillonterningen er helt opløst. Ryst hvedemelet sammen med mælken i en melryster – husk at give den gas når du gør det, der må ikke være nogen klumper tilbage. Derefter pisker du rundt i sovsen mens du hælder jævningen i. Så lader du din fedtfattige brune sovs koge i ca. 5 minutter og undervejs kan du lige hælde lidt brun eller sort kulør i gryden.

Til sidst smager du til med salt og peber. Hold lidt igen med saltet, kolesteroltallet skulle jo helst ikke for meget i vejret.

Herefter har du en god fedtfattig brun sovs, som ikke sætter sig på sidebenet. Det er sund fornuft og sund sovs.