Tag-arkiv: mælk

Fedtfattig Brun Sovs

En god sovs kræver ofte en masse kærlighed – en fedtfattig brun sovs kan dog laves på 5 – 10 minutter. Men jo længere tid, jo mere kærlighed, og jo bedre smager sovsen ofte når den kommer på bordet (i hvert fald ifølge kokken).

Ingredienser til fedtfattig brun sovs

  • 3 dl. vand
  • En bouillon terning
  • 2 spsk. hvedemel
  • 1 dl. skummetmælk
  • salt og peber
  • evt. sort kulør

Tilberedning

Kog noget vand, hvor du tilføjer bouillon terningen. Kog det op, så bouillonterningen er helt opløst. Ryst hvedemelet sammen med mælken i en melryster – husk at give den gas når du gør det, der må ikke være nogen klumper tilbage. Derefter pisker du rundt i sovsen mens du hælder jævningen i. Så lader du din fedtfattige brune sovs koge i ca. 5 minutter og undervejs kan du lige hælde lidt brun eller sort kulør i gryden.

Til sidst smager du til med salt og peber. Hold lidt igen med saltet, kolesteroltallet skulle jo helst ikke for meget i vejret.

Herefter har du en god fedtfattig brun sovs, som ikke sætter sig på sidebenet. Det er sund fornuft og sund sovs.

Tærtefyld

Det sværeste ved en tærte er ofte det at lave tærtefyldet. Jeg plejer at købe en af de tærteruller fra købmanden, som er noget udemærket tærtedej. Derefter skal jeg så lave tærtefyld.

Godt tærtefyld



Det er ikke så svært at finde en masse ting at putte i tærten – det er værre med at tilpasse tærtefyldet. Jeg tænker på den flydende blanding der skal til. For hvor meget fyld skal man egentlig lave. Det er problemet. Jeg plejer at bruge følgende:

  • 5 æg
  • 3 deciliter mælk (skummetmælk)
  • Salt (bare en smule)
  • Peber (bare en smule)

Fyld til tærten

Snakker vi om resten af tærtefyldet, så kan man bruge hvad som helst man lige har til overs i køleskabet eller grøntsagskurven.

Det er ofte ting som

  • Champignon
  • Asparges snitter
  • Soltørrede tomater
  • Majs