Her på siden kan du finde opskrifter på næsten alle de lækkerier, du kan komme i tanke om, men en opskrift på negle; den har vi da vist ikke set før!
Opskriften til Gele negle
Normalt gror negle jo også bare helt af sig selv for enden af fingeren. Du spekulerer måske højst på dem, når der er en neglerod, som driller, eller det er tid til at klippe dem. Men nu findes der en slags, som du kan skabe ved hjælp af en opskrift (eller vejledning, om du vil), og det produkt er gele negle. De er ganske vist ikke spiselige, selv om man næsten kunne tro det modsatte. Faktisk vil vi på det kraftigste advare mod at forsøge. Hold dig til at bygge dem op på neglene, og bare rolig, det er ganske nemt.
Kunstige negle er berygtede for at være både besværligt og ildelugtende at arbejde med. For tænk, hvis du ikke lige får placeret de små detaljer præcis, som du havde ønsket dig. Så kan du gå rundt med negle, som gnaver, sidder løst eller på anden vis generer. Men ikke med gele negle. De bygges op af en lækker, blød og helt glat gelé, som helt af sig selv lægger sig jævnt og fint hen over neglen. Du skal bare sørge for, at der er gelé på hele neglen, og at det ikke er ude på fingeren. Så skal geléen nok selv nivellere.
Når du er tilfreds med resultatet, stikker du fingeren ind under en uv-lampe, og herinde sker magien. Geléen hærder og bliver seks gange så stærk, som dine egne negle. Og samtidig så fleksibel, at du kan få fingeren i klemme, uden at neglen flækker. Tilmed findes den i en lang række forskellige farver og stilarter, og du kan endda male små billeder og dekorationer på dem, hvis du da ellers har tålmodigheden til det.
Skriv et svar