En af de bedste opskrifter jeg ved, er tortilla wraps. Specielt fordi man kan sammensætte det lige præcis som man selv ønsker. Vi bruger typisk oksekød til vores wraps, men du kan også sagtens bruge kylling, kalkun eller skinke.
Opskrift til tortilla wraps
Det gode ved tortilla wraps er som sagt, at du selv bestemmer alle dine ingredienser, og kan derfor tilpasse smagen lige efter dine egne ønsker. Når sommeren kommer og din køkkenhave begynder at fylde din grøntsagskurv med friske grøntsager, er det helt perfekt at lave wraps.
Der er ikke noget bedre end at hive et par friske gulerødder, ærter og salathoveder ud af haven og servere dem sammen med lidt oksekød inde i en tortilla wrap – så bliver livet ikke bedre. Toppes det med friske tomater og agurker fra drivhuset, er aftenens måltid reddet.
Pandekager eller tortillas
Vi plejer at gå en af to veje med hvad vi pakker alle grøntsager og oksekød ind i. Den ene vil helst have dem som pandekager, eller madpandekager – hvorimod den anden helset vil have dem som wraps. Typisk vil det så være Santa Maria Tex Mex tortillas.
De allerbedste tortillas får du dog hos enten dit lokale pizzaria eller basar – tyrkere, grækere og arabere (samt andre af de etniske indvandrere) er nemlig helt fantastiske til at lave tortillas. Ofte er det også langt billigere end at købe de tørre tortillas i supermarkedet. Vi har vores lokale “tortilla-pusher” ved vores pizzaria, og det smager fremragende og af langt mere.
Så det er vores trick – gå til den lokale og skaf dig gode tortillas til dine wraps med oksekød.
Skriv et svar