Kategoriarkiv: Hovedretter

Tortilla wraps med oksekød

En af de bedste opskrifter jeg ved, er tortilla wraps. Specielt fordi man kan sammensætte det lige præcis som man selv ønsker. Vi bruger typisk oksekød til vores wraps, men du kan også sagtens bruge kylling, kalkun eller skinke.

Opskrift til tortilla wraps



Det gode ved tortilla wraps er som sagt, at du selv bestemmer alle dine ingredienser, og kan derfor tilpasse smagen lige efter dine egne ønsker. Når sommeren kommer og din køkkenhave begynder at fylde din grøntsagskurv med friske grøntsager, er det helt perfekt at lave wraps.

Der er ikke noget bedre end at hive et par friske gulerødder, ærter og salathoveder ud af haven og servere dem sammen med lidt oksekød inde i en tortilla wrap – så bliver livet ikke bedre. Toppes det med friske tomater og agurker fra drivhuset, er aftenens måltid reddet.

Pandekager eller tortillas

Vi plejer at gå en af to veje med hvad vi pakker alle grøntsager og oksekød ind i. Den ene vil helst have dem som pandekager, eller madpandekager – hvorimod den anden helset vil have dem som wraps. Typisk vil det så være Santa Maria Tex Mex tortillas.

De allerbedste tortillas får du dog hos enten dit lokale pizzaria eller basar – tyrkere, grækere og arabere (samt andre af de etniske indvandrere) er nemlig helt fantastiske til at lave tortillas. Ofte er det også langt billigere end at købe de tørre tortillas i supermarkedet. Vi har vores lokale “tortilla-pusher” ved vores pizzaria, og det smager fremragende og af langt mere.

Så det er vores trick – gå til den lokale og skaf dig gode tortillas til dine wraps med oksekød.

 

Sunde kyllingekrebinetter

Som med alt andet kyllingekød, så er det for det meste sundt. Derfor er denne opskrift også for nogle sunde kyllingekrebinetter. Krebinetter er jo oprindeligt med svinekød, men for lige at gøre det en tand sundere, så har vi valgt at bruge kyllingefars – og det gør dem indre mindre end til de bedste krebinetter du kan få.

Opskrift på fedtfattige kyllingekrebinetter

Lad os så komme i gang på denne lækre opskrift på fedtfattige kyllingekrebinetter. Du skal bruge følgende ingredienser:

  • 500 g hakket kyllingekød
  • 1 godt løg
  • 1 æg
  • Lidt revet ost
  • Lidt olivenolie
  • Salt og peber
  • Hvedemel

Start med at hakke løget i bitte små stykker. Bland det sammen med kyllingekødet og slå et æg ned i. Tilsæt lidt revet ost, salt og peber og bland det godt sammen.

Form derefter en 3 – 4 krebinetter. Få du bare klør 5 x 2 ned i kyllingefarsen og få formet de kyllingekrebinetter – der er ikke noget mere skønt end at føle på den mad du laver.

Vend nu dine lækre krebinetter i lidt hvedemel så de bliver helt dækket – ikke noget tykt lag, bare så de ser fine hvide ud.

Varm olien på panden, og læg så dine krebinetter på. De skal have en 10 minutters tid på hver side – og så er du faktisk færdig.

sunde krebinetter på panden

kyllingekrebinetter færdig

Tilbehør til dine kyllingekrebinetter

Du kan komme hvad som helst til dine kyllingekrebinetter. Vi har brugt både gode store bagte kartofler, kogte kartofler, ovnstegte kartofler, pasta, frisk paste og så er en god frisk tzasiki faktisk også rigtig god at tage til. Og selvfølgelig en god salat med friske tomater, agurker og salat er også en vinder.

Så det er kun din fantasi der sætter grænser for hvad du laver af tilbehør.

Fedtfattig græsk kylling med feta

Vi holder meget af kylling her i hjemmet, specielt fordi kylling ikke indeholder fedt og man kan derved lave gode fedtfattige opskrifter med kødet.

Denne fedtfattige opskrift er hvad vi definerer som græsk kylling med feta.

Opskrift på græsk kylling

Denne opskrift er faktisk rigtig simpel at lave, og så får du noget helt fantastisk mørt kyllingkød ud af det.

500 gram kyllingbryst
3 dl ris
1 finthakket løg
5 dl vand
Hønsebouillon (blandes med vandet)
1 dåse flåede tomater
4 fed hvidløg

Du starter med at skære kyllingen i små stykker. Hælder lidt olivenolie ned i en stor gryde og svitser kyllingestykkerne. Når de er faste på overfladen, tager du dem op.
I den varme gryde hælder du de finthakkede løg og hvidløg i, svitser dem lidt. Tilsæt derefter ris, vand, hønsebouillon og de hakkede tomater. Til sidst i med kylling og så koger du det op.
Lad det småkoge i ca. 15 minutter.

Nu er det klar til servering. Pynt med feta i små stykker og oliven.

God appetit med denne lækre græsk kylling med feta.

Hvor lang tid skal kalkunbryst have i ovnen – kernetemperatur

Hvor lang tid et kalkunbryst skal have i ovnen kommer selvfølgelig an på størrelsen af dit stykke kalkun kød, men en god fingerregel er ca. 45 minutter ved 180  – 200 grader pr. kilo kalkun.

Kernetemperatur

Du kan dog med et stegetermometer holde godt øje med hvor mange grader den er inde i kødet. Kernetemperaturen på et stykke kalkunbryst skal være ca. 68 – 70 grader. Sørg ligeledes for at der kun kommer klar saft ud af kødet, og ikke rødlig.

Kalkunbrystet bliver meget tørt

Dette er et kendt fænomen, at ens kalkunbryst bliver meget tør når man sætter den i ovnen. Dette kan løses ved at lave noget butterdej man så kører rundt om kalkunen. På den måde holder du godt på kalkunkødet og det bliver mindre tørt.

Sund pasta ret

Sund pasta er faktisk nem at lave og denne opskrift med kylling og pasta kan laves på forskellig vis.

Den sundeste form for pasta er fuldkornspasta, da de er noget grovere end de traditionelle man kender. Derfor anbefaler jeg også at du bruger det til denne pasta ret. Og kylling er også noget af det sundeste kød, på højde med fisk, så dette er en god sund pastaret.

Pasta i strimler

Jeg anbefaler til denne pastaret at du bruger dem der kommer i strimler. Det er ofte kaldet fettuccine, fresca eller tagliatelle. Det er stadigvæk bare hvedemel og æg blandet sammen. Det er dog mere traditionel italiensk pasta end fx skruer eller andre former som man ser nutildags.

Ingredienser

  • Light pikant ost (eventuelt Philadelphia Original eller light)
  • Vand
  • Kylling stykker
  • Cherry tomater
  • Rød peber
  • Broccolli (gerne i buketter)
  • Bacon i tern
  • Frisk pasta (eller fuldkornspasta)
  • Revet ost

Fremgangsmåde

Først skærer du alle grøntsagerne i små stykker. Her tænker jeg cherry tomaterne og rød peber. Herefter skal broccolli blancheres. Dette gøres ved at du koger noget vand og dypper broccollien i det kogende vand en 1 til 2 minutter. Når det har kogt i de 2 minutter, skyller du det i koldt vand lige efter.

Nu kan du så koge din friske pasta så det er klart.

Smid nu bacon på panden og steg det godt igennem. Dernæst smider du kylling stykker på panden og giver dem en god lys brun overflade. Tag bacon og kyllingstrimler eller kyllingstykker af igen.

Nu putter du cirka en hel pikant ost eller Philadelphia light på panden og tilsætter noget vand. Det skal være rimelig flydende, men stadig ikke være gennemsigtigt. Det koger du op og tager det så panden af komfuret.

Find god skål hvor du starter med at putte det friske pasta i bunden og så resten af ingredienserne ovenpå. Hæld til sidst din blanding af pikant ost og vand over. Tag gerne noget revet ost og strø ud over hele bunken af pastaretten.

Sæt nu det hele i ovnen, som du stiller på 200 grader. Lad det stå i ovnen til den revede ost er lysbrun.

Tag det ud af ovnen og nyd en fantastisk god og sund pasta ret.