Weber grill

Jeg kan lige så godt være ærlig, jeg er en Weber mand, der elsker sin Weber grill. Jeg ved godt der er masser af alternativer, også danske alternativer, men jeg er vild med Weberens sorte overflade, og er meget godt tilfreds med kvaliteten.

weber grill

weber grill

Weber grill Ø57

Jeg har egentlig bare en ganske almindelig Weber grill i størrelsen Ø57, og da vi kun er 3 personer i huset, så er det faktisk mere end rigeligt. Selv når vi får 2 eller 4 gæster på besøg, så har jeg ikke behov for mere end 57 cm.

Der er masser af folk der har forsøgt at overbevise mig om at jeg skulle have en gasgrill, men jeg må indrømme – en weber gas grill er ikke at grille, det er simpelthen for nemt. Der er altså noget over at have en grillstarter, hvor man tænder kullene og står en halv times tid og venter med en kold bajer i hånden. Det kaldes mandlig hygge. Så drop jeres elektrisk grill, gasgrill og hvad der ellers kan fåes – en almindelig Weber grill med godt gammeldags kul er sagen en god varm sommerdag.

Grill opskrifter

Jeg elsker at eksperimentere med forskellige grill opskrifter på min Weber. Det kan være alt lige fra grillet laks, andestegen til jul, flæskesteg, bøffer, kylling – ja praktisk talt alt der skal varmes op. Vejret er ikke en hindring, jeg har grillet i regnvejr, snevejr og i det gode sommer solskin.

Det der skal eksperimenteres med, er som regel hvordan kullene skal ligge i ens webber grill og brug af direkte og indirekte varme. I princippet er det meget enkelt – skal du lave en grillopskrift med en steg, skal der indirekte varme, da den skal ligge i lang tid. Skal du lave en hurtig bøf eller kylling, så skal der direkte varme.

Direkte varme = kødet direkte over kullene

Indirekte varme = kullene ligger i siden af weber grillen og kødet ligger ikke direkte over kullene

Når du kører indirekte varme, skal du også have låget på, da du så bedre kan holde på varmen.

Weber grill typer

Der findes en lang række Webergrill typer – den mest populære er nok den jeg har, en Ø57 standard sort Weber grill. Nu er alle de her store gasgrill, el grill, elektriske grill, mini grill, camping grill, etc blevet vældig populære. Dertil kan så købes en lang række grill tilbehør.

Nogle af Weber typerne er:

  • Weber grill Performer
  • Weber q100
  • Weber q200 og q220
  • Weber q300
  • Weber Smokey mountain

Hvad forskellen er tør jeg ikke svare på, men der er selvfølgelig en billig grill, en lidt billigere grill og så kan man jo også være heldig at få en weber grill tilbud og på den måde få den billigste Weber grill.

langtidshævet brød

Langtidshævet brød

Førhen havde jeg tit problemer med, at mit brød blev ufattelig tørt, men løsningen var simpelthen at lave noget langtidshævet brød. Siden da, har jeg kunne lave langtidsholdbar brød, som flere dage efter stadig er dejlig blød og lækkert at spise.

Langtidshævet brød med fuldkorn

Fuldkornsbrød er klart det mest sunde alternativ, og langt bedre end brød med hvedemel – det skal man faktisk så vidt muligt holde sig fra. Fuldkorn er altid bedre og mine boller og brød bliver altid fyldt med diverse grove kornsorter, fx groft grahamsmel, fuldkornshvedemel og groft rugmel. Det er bare et sundere alternativ, og det kan vi godt lide her på denne blog.

Opskrift på langtidshævet brød

Nu til opskriften på det langtidshævede brød med fuldkorn. Denne gang vil jeg prøve at lave et fuldkornsbrød, der skal bruges på den pizzasten (bagesten) jeg fik til min grill den anden dag i farsdagsgave. Opskriften skal normalt bruges til noget der ligner et rugbrød, men dette bliver i stedet små rugboller, som jeg forventer bliver perfekte tilbehør til de grillspyd vi skal lave. De bliver en fin erstatning for de snobrød vi plejer at bage.

Ingredienser til langtidshævet brød

250 g fuldkornshvedemel

250 g grahamsmel

4 dl vand

5 g gær

1 spsk salt

1 spsk honning

Fremgangsmåde

Du starter med at varme vandet en smule op – ikke for varmt, for så dræber du gæren. Derefter opløser du gæren i vandet. Jeg plejer at bruge en gaffel til lige at røre rundt, så går det lidt hurtigere.

Tilsæt derefter lidt efter lidt melet, saltet og en smule honning (giver sådan en lækker sød smag til langtidshævet brød).

Nu skulle du gerne have en god klump dej, det gør ikke noget, at det er lidt klistret endnu – bare du har en fast klump.

langtidshævet brød

langtidshævet brød

Nu kommer processen så, hvor det skal hæve i lang tid – hvilket jo er pointen med at det er langtidshævet brød. Lad det meget gerne hæve natten over, så plejer du at få det bedste resultat. Jo længere tid, jo bedre – med måde, for det skal jo ikke ligge i flere dage. Du kan også vælge at stille det et godt lunt sted, så kan du godt bare lade det langtidshæve i en 4 – 5 timer i stedet.

Langtidshævet brød på en bagesten

Når det langtidshævede brød har hævet natten igennem, tænder jeg godt op i bålstedet og sørger for at bagestenen bliver rigtig varm. Den skal gerne ligge en halv times tid i de varme gløder. Det bedste du kan gøre, er så at ligge brødet på bagestenen og sætte et låg hen over, så der kommer en form for indirekte varme. Der skulle gerne blive omkring 200 grader derinde. Nu har jeg delt dette brød op i små rugboller, så de skal ikke have nær så lang tid som et rigtigt groft rugbrød.

langtidshævet brød med fuldkorn

Langtidshævet Rugbrød

Mine rugboller blev klar på en 20 – 30 minutter og hvor var det bare verdens bedste langtidshævede brød.

 

Snobrød – den perfekte opskrift på dej til snobrød

Vi har fået købt os sådan en sjov åben bålgrill, og nu skal der laves snobrød – for findes der noget mere hyggeligt end rulle lidt dej på en bambuspind og lave et godt bagt snobrød.

Min datter elsker at sidde og hygge med far ved det varme bål, dog med undtagelse af når røgen lige vender over – men så kan man lige hurtigt rejse sig med sit snobrød og skifte stilling. Men for at lave snobrød, kræver det også den perfekte opskrift på dej til snobrød.

Opskrift på dej til snobrød

Der findes simple opskrifter på dejen, og så findes der mere sofistikerede opskrifter på snobrød.

Du skal bruge følgende ingredienser

  • 500 g hvedemel
  • 3 dl sødmælk (der kan bruges letmælk / skummetmælk)
  • 50 g gær
  • Lidt salt

Du starter med at varme mælken, ikke koge det, men bare til det er lunt. Så smuldrer du gæren i den, og rører godt rundt, mens du tilsætter en smule salt. Til sidst kommer du hvedemelen i og rører det til en god dej til snobrød.

For at lave en lidt mere lækker snobrødsdej, kan du vælge at tilsætte lidt smør – evt bare 30 – 40 gram, så bliver den en smule mere lækker.

Når dejen er klar, skal den lige hæve lidt. Nu kommer den sjove part – stik hænder godt ned og få dig en god luns dej, klap den sammen mellem dine hænder og lav en lang “pølse” ud af det. Den snor du så rundt om bambuspinden, deraf navnet snobrød.

Nogle vælger at komme en pølse imellem og derved få et fint pølsehorn ud af det – men det er lidt sværere at styre hen over bålet, da den vil blive alt for stegt, i forhold til dit snobrødsdej. Det kan dog lade sig gøre.

Nu er du parat til at skabe dig lækker dej til snobrød, og lave de lækre snobrød sammen med familien.

Tærte opskrift

En god tærte opskrift begynder altid med at vælge det rigtige tærtefyld. I princippet kan du jo fylde alt i, og derved skabe din egen helt unikke tærteopskrift – noget som vi virkelig holder af her i familien.

Fyldet starter med kød

En god opskrift til tærter starter med at vælge noget kød der skal i – med mindre du er ude efter en vegetartærte selvfølgelig, så kunne du overveje at lave det som en porretærte. For vegetarene kunne en god spinattærte også være ideelt, specielt hvis du vil føle dig lidt som en Skipper Skræk.

Den traditionelle danske er nok en tærte med skinke – men i høj grad nok også kylling. Den anden dag lavede vi en med resterne fra den hele danske kylling vi havde lavet dagen før. Det blev til en helt fantastisk tærte med kylling – og der var godt med hvidt kyllingekød imellem. Andre sværger til oksekød, men det tror jeg ikke er nær så populært, selvom at det virkelig kan blive en god tærte med oksekød – andre vil mene det minder for meget om en deep pan pizza i stedet.

Rigtige mænd der laver tærter, ville nok vælge at toppe det hele af med en masse skiver bacon – for som de siger i ølklubben, bacon er kødets krydderi.

Fisk i din tærte er også populært – specielt en tærte med laks er meget populær i Danmark. Jeg synes ofte når jeg har været rundt på hoteller eller andet, så er der tærter med laks. Rejer vil andre også mene var godt at fylde i, men jeg har aldrig brudt mig så meget om varme rejer.

Grøntsager

Det næste der skal i en god tærte opskrift er grøntsager – og der er hele din køkkenhave åben for forslag. Spinat er rigtig godt, men også porre er meget populær, samt asparges. Gulerødder gør sig faktisk overraskende godt. Min yndlings er dog champignoner, det er tærtefyld der virkelig gør sig godt i en tærte opskrift.

Pandekager – den kreative opskrift

pandekager

pandekage

Pandekager – det er altid lækket med en pandekage om aftenen til lidt hygge. Det er ikke det sundeste, hvilket primært skyldes hvedemelen der blandes i og smørret det steges i, men hvad – en gang imellem skal du jo have lov til lidt til den søde tand.

Bliv kreativ med dine pandekager

Det gode ved pandekager, er at du kan blive rigtig kreativ og opfindsom – da der findes lige så mange opskrifter, som folk der har lavet pandekager.

Først og fremmest bruger man 3 basis ingredienser

  • Mælk
  • Æg
  • Hvedemel

Mere behøver du rent faktisk ikke. Du kan så veksle imellem skummetmælk, letmærk, sødmælk eller kærnemælk.

En god fingerregel er typisk, 1 til 1 med mælk og hvedemel. Det vil sige, fx 1 dl mælk til 1 dl mel. Dertil kan du så bruge en 2 – 3 æg.

Nogle vælger så at tilsætte sukker, hvilket er meget naturligt. Andre vælger kun at benytte vanillesukker. Dem der rigtig kræser om det, piller en vanillestang og tilsætter det – hvilket giver en væsentlig bedre smag.

Bagepulver kan du bruge, hvis du gerne vil have luftige pandekager – en ting jeg synes er det bedste.

Tilbehør til pandekager

Det fantastiske ved pandekager er tilbehøret. Du kan frit vælge mellem et hav af forskellige varianter. De mest populære ting er:

  • Is
  • Syltetøj
  • Sukker

Andet lækkert tilbehør til pandekager er friske frugter såsom jordbær, melon (specielt honningmelon går rigtig godt til) og blommer. Du kan også vælge at bruge diverse former for sovser (saucer), fx jordbærsauce, chokoladesauce og karamelsauce.

Min egen personlige favorit er dog stadigvæk is med jordbærsyltetøj – så bliver pandekager ikke bedre.

Nu glæder jeg mig bare til vejret bliver lidt bedre, så vi kan få gang i bålet ude i haven, en rist hen over og så lave pandekagerne direkt i det fri (og slippe for pandekageosen i huset).